Musicantiga er et fællesskab af musikere med klassisk og folkemusikalsk baggrund, og med en fælles interesse for historisk musik. Musikerne kan opleves i egne ensembler, men Musicantiga danner derudover rammen for fælles projekter og til lejligheden sammensatte ensembler.
Fællesskabet er opstået blandt musikere, der har optrådt på middelaldermarkeder og til en lang række historiske arrangementer i mange år. Udover musik, kan vi i forbindelse med koncerter fortælle om musikkens historiske baggrund og om instrumenterne, der bl.a. inkluderer nøgleharpe, drejelire, fløjter, fedel, mauracho, harpe, skalmeje, lur og tromme.
De fleste af os bor i Jylland og på Fyn, men vi deltager gerne i projekter over hele landet og i udlandet. Kontakt os eller kig under de enkelte ensembler for kontaktinformation.
Nyheder
De to ensembler Almune & Götterfunken har lavet et fælles album som et soundtrack til Maria Hellebergs historiske roman Sommerfugl. Albummet kan købes som CD sammen med bogen, og er desuden tilgængelig på iTunes, Spotify og andre streamingtjenester.
Hør en smagsprøve på 5 numre fra albummet her:
Hvis du ønsker at høre hele albummet eller downloade musikfilerne i høj kvalitet, kan du købe det som digitalt album.