Sommerfugl (roman): Side 452-453 og 552-556
Men der er håb derude. Lucie møder en mand, der ikke kender hendes historie, og som taler med hende, som om hun ikke var syg. Jens Bielke, ung, ludfattig dansker. Ingerd overhører sin datters frieri: hun synger et enkelt vers af en gammel sang:
Du ausgewählter einiger Trost, gedenk daran!
Leib und Gut, das sollst du gar zu eigen hab’n
Dein, dein, dein will ich ewig bleiben
Du gibst mir Freud und hohen Mut
und kannst mir Leid vertreiben.
Trolovelsesfesten bliver også en fest for Ingerds familie. Måske har hun tabt politisk, og Norge har tabt status som selvstændigt land, men hendes værk består. Døtrene og deres mænd og deres gode ægteskaber. Døtrene er gået sammen om at danse den nye situation.
All mein Gedanken, die ich hab
Anon. (Lochamer Liederbuch 1450)
Du ausgewählter einiger Trost, gedenk daran!
Leib und Gut, das sollst du gar zu eigen hab’n.
Dein, dein, dein will ich ewig bleiben.
Du gibst mir Freud und hohen Mut
und kannst mir Leid vertreiben.
(vers 2)
Fra albummet Sommerfugl af Almune & Götterfunken 2018
Medvirkende:
Camilla Nicolaisen: sopran